Nyheder
DTF Cup |
![]() |
| Posted by Administrator (admin) on 10.10.2010 at 16:51 |
| Nyheder >> |
Kristrup Tennisklub stillede op i DTF Cup 2010 med et hold i herrerækken, hvor hver holdmatch bliver afgjort efter to herresingler samt én herredouble. Efter sejr i de indledende regions kampe mod sidste års finale deltagere fra Randers Tennisklub var det klart at holdet kunne nå langt.
DTF Cup er en landsdækkende turnering arrangeret at Dansk Tennis Forbund. Der spilles i puljer og efter cup-system afhængig af hvor mange hold, der ligger i samme region/kreds. DTF Cup er i sin struktur en meget fleksibel begivenhed primært for spillere over 18 år, der kun på lavere niveau eller slet ikke deltager i DTFs normale holdturnering. I 2010 deltog 52 hold, og Dansk Tennis Forbund satser på, at endnu flere klubber benytter dette tilbud i 2011.
Efter at have gået igennem puljekampene uden nederlag, vandt holdet 3-0 over Hanstholm, og blev derved regionsvinder og kvalificerede sig til finalestævnet.
Finalestævnet blev afviklet den 11-12 september i Munkebo på Fyn. I semi-finalen blev det til et knebent nederlag på 1-2 til de senere vindere fra Herlev. Hvorefter bronzekampen blev vundet 3-0 over Give.
Vi ønsker stort tillykke til Martin og Jeppe.
Back